Mathilde henvendte sig til mig med et ønske om at opstarte en ny virksomhed som hjælper f.eks entreprenører med at afholde nabohøringer mm.
Mathilde skulle bruge en identitet samt en hjemmeside som hun selv kunne bygge op med artikler og film. Vi valgte at bruge Squarespace hvor man ikke skal tænke over at opdatere plug-ins og andre tekniske umuligheder. Fordelen ved Squarespace er også at man nemt kan skifte temaer, så hvis man finder ud af at man hellere vil bygge siden op på en anden måde end først antaget, så kan dette forholdsvis let lade sig gøre.
Vi gik efter en pangfarve da vi skulle have farve på Mathildes visitkort. Hun skulle bryde igennem og vise sin kraft i de kompetencer hun kan tilbyde. Se mere om Mathilde på www.concise.dk